G R U P P E ☆ 8

Hej igen (for umiddelbart sidste gang)! Vi har over den seneste uge + det løse arbejdet på en film som en del af afslutningen på det modul, som bloggen har dækket over. Idag har vi vist den til en filmfestival, og i skal selvfølgelig ikke snydes for den heller! Det var alt for denne gang, tak fordi i kiggede med!

Hej pædabloggen, Vi har for nyligt haft om det spændende program kaldet ICDP og diskuteret den tilgang, der ligger i programmet.  Internation Child Development Programme, bedre kendt som ICDP, er et program, hvis formål er, at fremme kvaliteten af kontakt og samspil mellem en omsorgsgiver og en anden person, typisk en forælder og dens barn. Der er ikke en “instruktionsmanual” til brugen af programmet, da det ikke indeholder en metode men nærmere er en altoverskyggende tilgang til omsorgsgivning, hvor man arbejder med programmet i alle situationer. Et stort fokus og en absolut nødvendighed for kvaliteten af programmet er, at omsorgsgiveren har en positiv oplevelse af barnet. Man skal nemlig have en empatisk forståelse overfor barnet for at kunne drage følelsesmæssig omsorg og udvise anerkendelse og respekt. Dette kan beskrives som at man skal være indenfor en zone for intimitet, hvor man inkluderer barnet i sin zone ved at definere barnet som en person i et “jeg-du” forhold. Er ma...

Feltstudie - fortællinger fra pædagogisk praksis Vi har den forgangende uge været i feltstudie, på henholdsvis tre forskellige institutioner, med henblik på at skulle observere kommunikationen mellem institutionens brugere.  Eksempelvis barn/barn, barn/voksen eller voksen/voksen.  Jeppe har besøgt en børnehave, Camilla en SFO for førskolebørn og Julie et bosted.  Efter besøgene har vi hver især noteret en række særlige hændelser, eller praksisfortællinger, som vi bed særligt mærke i, da vi befandt os på vores feltstudie. Camilla lagde særligt mærke til, at de i den SFO hun besøgte, brugte mange forskellige former for kommunikation, altså udover det talte sprog.  Pædagogerne brugte blandt andet forskellige klap. Formålet med dette var, at fange børnenes opmærksomhed hvis de eksempelvis var for støjende, eller der var uro på stuen. Pædagogen klappede herfor en bestemt takt, og efterfølgende klappede børnene den samme takt, og så blev der ro. Her...

Gennem Lotte Nyboes tabel for læringsdesign (Pædagogik som viden og handling af Søren K. Lauridsen m.fl. (red.) s. 245-246) har vi planlagt en aktivitet for en målgruppe. Gennem denne aktiviteten skal målgruppen dels tilegne sig kompetencer ift. den pædagogiske opgave og dels ift. digitale kompetencer og/eller digital dannelse. Ud fra dette har vi planlagt nedenstående aktivitet: De skal lære om mad. De skal lære at lave pasta med kødsovs og tilegne sig viden omkring mads tilberedning, såsom hvornår er pasta kogt, hvor meget salt skal der bruges, hvornår hælder man tomat i kødet og så videre. Børnene skal selv finde opskriften, så der skabes variationer af samme ret. Børnene vil lære om struktur og rækkefølge hvad angår kryderier og ingredienser samt lære at samarbejde. Hvorfor skal det læres? For at skabe almen dannelse og forståelse for madlavning. Hvordan skal det læres? Børnene skal selv finde opskrift, om end den kommer fra hjemmet, er fundet på nettet eller i en kogebog lånt på...

Goffman I dette indlæg vil vi fortælle lidt om Erving Goffman, som er en Canadisk-amerikansk sociolog og socialpsykolog (1922-1982). Han er kendt for sine sociologiske analyser af ”hverdagslivet”. Vi har valgt at fokusere på to begreber:   Det dramaturgiske perspektiv og det spilteoretiske perspektiv. Det dramaturgiske:  Goffman ønsker, ved hjælp af det dramaturgiske perspektiv at analysere, hvordan mennesker præsenterer sig selv, i almindelige arbejdssituationer. Hvordan de styrer og kontrollerer de indtryk, andre danner sig af dem. F.eks. når en person er i et lokale med andre mennesker, vil denne person automatisk forsøge at kontrollere det indtryk, de øvrige tilstedeværende danner sig om vedkommende. Samtidig vil de andre mennesker selv forsøge at skabe et indtryk af, hvem vedkommende er. I den forbindelse skelner Goffman mellem den information ´vi giver´og den ´vi afgiver´. Den første handler om kommunikation i traditionel forstand, da der er t...