G R U P P E ☆ 8

Som del af Sprogfitness 2018 i Kildeparken, Aalborg, har vi udarbejdet en leg, der eventuelt kan inkluderes i Sprogfitness 2019. Legen hedder sherif-leg og går ud på følgende: Én person er sherif, skyder en tilfældig person og råber et ord Den person, der skydes af sheriffen, skal hurtigst muligt dukke sig, så de to personer ved siden af kan afholde en skudduel. De to personer ved siden af den skudte person skal hurtigt finde på et ord der rimer på det råbte ord Den første der finder på et ord, der rimer, bliver ny sherif og aftaler med en pædagog, hvilket ord man vil råbe som sherif Trin 1-4 gentages Til at starte med kan pædagogen der starter som sherif forblive sherif i flere runder. Eventuelt kan der varmes op ved at alle - to og to som man står - har dueller om et ord, der rimer på det af sheriffen udråbte ord, så man sikrer, at alle kommer til at deltage i legen. Der arbejdes her særligt med fonetik, da det handler om at komme på ord med...

V erdensbilledet i nyt lys Hvor man hidtil har sat lighedstegn mellem verdensbilledet, og objektiviteten, sætter den chilenske biolog Maturana objektiviteten i parentes, og derfor vores opfattelse af verden i helt nyt lys.  Ifølge Maturana er mennesket hvad han betegner som autopoietisk, da vi grundet vores forskellige sammensætninger som biologiske enheder, altså mennesker, har forskellige præferencer at opfatte ud fra, og derfor hver vores unikke kodeks for eksempelvis ubehag/behag, rigtigt og/eller forkert osv.      Autopoiese kan oversættes til selvskabende, eller selvreflekterende, og peger på at vi kun kan etablere viden med reference til os selv, da vi ser verden gennem forskellige forståelsesglas, som ordner de nye indtryk, og tolker dem korresponderende med den enkeltes verdensbillede.  Et autopoietisk perspektiv indebærer altså forudsætningen om, at virkeligheden bliver til gennem den enkeltes individuelle konstruktion. Her er altså ik...

" 'Det er den sædvanlige opfattelse, at mobberne kompenserer for usikkerhed og et dårligt selvbillede, når de mobber andre. Jeg tror, at det billede er opstået for at gøre det mere acceptabelt eller forståeligt', siger Dan Olweus . Hans data peger i modsat retning - mobberne er ikke utrygge eller usikre." Mobning er en af de største trusler mod trivsel og økonomisk giver mobning et gigantisk samfundsproblem, fordi mobbeofre lettere kan ende på overførselsindkomst, fordi de ikke tør indgå i et fællesskab igen. Men der hersker altså et eksistentielt behov for at tilhøre et fællesskab (Søndergaard, D. M., s. 29), så at komme på overførselsindkomst giver blot flere psykiske problemer, da man fortsat ikke bliver en del af et fællesskab. Ny forskning tager fat i, at oplever man sig mobbet, så er man udsat for mobning - uanset hvad andre synes og mener. Det er en førstepersonsoplevelse/subjektivitet, der er i centrum. Man er generelt blevet bevidst om, at man ikke kan...

Hey igen pædabloggen! Denne gang har vi arbejdet med en fyr ved navn Gregory Bateson, der taler om årsagsforklaringer og to typer af samspil. Og det er noget, man kan nikke genkendende til, når man hører om det! Gregory Bateson arbejder med systemisk kommunikation og samspil. Han fokuserer på den systemiske model, hvor tanken er, at mennesket er en organisme i et større miljø. Mennesket er altså en del af en helhed men omvendt er helheden også en del af mennesket. Fokusset indenfor denne model er relationer, læringsprocesser og tolkninger af situationer. Han arbejdede blandt andet med punktuering, hvilket handler om at organisere forståelsen af samspil. Ved punktuering konstruerer man en beskrivelse eller laver en tolkning af en interaktion, så man kan anse det som en analysemetode ved et metaperspektiv, så man kan forstå, hvorfor andre tænker og reagerer, som de gør. Interaktioner beror på individets forforståelse og er derfor genstand for individuelle tolkninger af samme in...

K ategoriseringer  Vi vil i dagens blogindlæg kort definere de begreber, som vi syntes har gjort sig særlig bemærket i dagens undervisning. Tema for dagens undervisning var "Kategoriseringer", som betegner en form for opdeling af og i samfundet der fortæller os hvordan vi skal handle, og hvordan vi forventer at andre skal handle.  Eksempelvis: mand/kvinde, ung/gammel og dansker/tysker mm.  Kategorisering er altså en nødvendighed, og kan ikke undgås, da det medvirker til at kunne forstå samfundet, men det kan dog føre til en række negative effekter, som man kan anskue som en trappe. Kategorisering omfatter det første af fire trin på den såkaldte trappen, som er illustreret nedenfor, og viser hvordan kategorisering kan føre til en negativ effekt jo længere op ad trappen man bevæger sig, helt til sidste trin, nemlig diskrimination.  Trappen Stereotypisering  Andet trin på trappen er sterotypisering, som omfatter den type af kategori...

"[…] sprog har en afgørende betydning for vores trivsel i sociale sammenhænge og for vores samlede udvikling." - Kristensen, I.S. Det er gennem sprog, at vi kommunikerer det, vi ønsker og de ting, som vi ønsker at dele med andre mennesker. Desuden er det i et sprogligt samspil, at vi udvikler os som individer og desuden udvikler vores identitet. Eksempelvis fortæller en dialekt noget om, hvor man rent geografisk kommer fra, og slangudtryk fortæller noget om, hvilken socialgruppe man tilhører - dette kaldes også for en sociolekt . Sproget er altså både vigtigt som specifik social funktion til at interagere med andre mennesker, men samtidigt er det også afgørende for ens individuelle udvikling, hvor man gennem eksempelvis dialekt og sociolekt udvikler sin egen identitet. Ved at lære nye ord for ting og begivenheder sætter vi os i stand til bedre at forstå og kategorisere verden omkring os. Forståelse af ord for mere komplekse og abstrakte størrelser som eksempelvi...

Velkommen til pædabloggen! Vi er 3 pædagogstuderende på CME i Aalborg og over de kommende uger vil vi løbende ligge indlæg op om de forskellige emner og teorier, vi løbende har beskæftiget os med. Lad os starte med en introduktion af de implicerede pædagogos! Mit navn er  Camilla Valentin Korsgaard , jeg er 23 år gammel og bor i en lille landsby kaldet Mou. Her er jeg også født og opvokset sammen med min far, min mor og mine tre mindre søskende. Jeg har siden jeg var helt lille arbejdet med andre mennesker, og var blandt andet frivillig "Girafven" i frikvartererne, da jeg gik i folkeskole. Jeg har desuden arbejdet som barnepige, eventansvarlig, træner mm. Gennem disse tidligere og nuværende jobs, samt mit tidligere studie på sociologi uddannelsen, har jeg fået lov at afprøve hvad det vil sige at arbejde med mennesker i alle aldre og afskygninger, følge den enkeltes udvikling og følge det til dørs. Tilsammen har alt dette både bidraget til en personlig og faglig udvikli...