Gå videre til hovedindholdet

Gregory Bateson - hvem er du?

Hey igen pædabloggen!

Denne gang har vi arbejdet med en fyr ved navn Gregory Bateson, der taler om årsagsforklaringer og to typer af samspil. Og det er noget, man kan nikke genkendende til, når man hører om det!


Gregory Bateson arbejder med systemisk kommunikation og samspil. Han fokuserer på den systemiske model, hvor tanken er, at mennesket er en organisme i et større miljø. Mennesket er altså en del af en helhed men omvendt er helheden også en del af mennesket. Fokusset indenfor denne model er relationer, læringsprocesser og tolkninger af situationer.


Han arbejdede blandt andet med punktuering, hvilket handler om at organisere forståelsen af samspil. Ved punktuering konstruerer man en beskrivelse eller laver en tolkning af en interaktion, så man kan anse det som en analysemetode ved et metaperspektiv, så man kan forstå, hvorfor andre tænker og reagerer, som de gør. Interaktioner beror på individets forforståelse og er derfor genstand for individuelle tolkninger af samme interaktion.  Bateson havde desuden fokus på cirkulære årsagsforklaringer. Logikken i denne måde at forklare årsager er, at vi er hinandens årsager og kan skabe andre punktueringer af vores situationer. Man er ikke bare passiv i et parforhold, fordi man er passiv, men fordi ens partner er påståelig - og omvendt er man ikke bare påståelig, fordi ens partner er passiv. Det handler ikke om, hvorfor man anser hinanden sådan, men om hvordan fænomener og begivenheder er kædet sammen og konstruerer denne forståelse af hinanden.

I forbindelse med dette arbejder Bateson med to typer af samspil: symmetrisk og komplementært. Det symmetrisk samspil drejer sig om, at en persons adfærd, følelse eller mening er knyttet sammen med samme adfærd, følelse eller mening hos en anden person. Eksempelvis ved et kærestepar, hvor den ene part bliver ked af det, kan det også ske, at den anden part bliver ked af det. Eller hvis en part i selvsamme kærestepar bliver sur, så bliver den anden part også sur. Personerne opnår altså samme følelse på grund af hinanden og forstærker gensidigt disse følelser hos hinanden.



Et komplementært samspil er derimod, at hvis en persons adfærd, følelse eller mening bliver komplementeret, understøttet eller afhjulpet af noget andet. Man kan sige, at komplementaritet er noget, der udfylder hinanden, som er forskelligt, men gensidigt er tilpasset hinanden. Eksempelvis trøster man en trist person eller lytter til en talende person.

Kommentarer

  1. Hej gruppe 8.

    Super fint indlæg om Bateson, det er dejligt med personlige billeder, der gør jeres tekst forståeligt. Vi kunne dog godt ønske en mere læselig skrift på billederne.

    Positive kram fra studiegruppe 16

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Sherif-leg

Som del af Sprogfitness 2018 i Kildeparken, Aalborg, har vi udarbejdet en leg, der eventuelt kan inkluderes i Sprogfitness 2019. Legen hedder sherif-leg og går ud på følgende: Én person er sherif, skyder en tilfældig person og råber et ord Den person, der skydes af sheriffen, skal hurtigst muligt dukke sig, så de to personer ved siden af kan afholde en skudduel. De to personer ved siden af den skudte person skal hurtigt finde på et ord der rimer på det råbte ord Den første der finder på et ord, der rimer, bliver ny sherif og aftaler med en pædagog, hvilket ord man vil råbe som sherif Trin 1-4 gentages Til at starte med kan pædagogen der starter som sherif forblive sherif i flere runder. Eventuelt kan der varmes op ved at alle - to og to som man står - har dueller om et ord, der rimer på det af sheriffen udråbte ord, så man sikrer, at alle kommer til at deltage i legen. Der arbejdes her særligt med fonetik, da det handler om at komme på ord med...
K ategoriseringer  Vi vil i dagens blogindlæg kort definere de begreber, som vi syntes har gjort sig særlig bemærket i dagens undervisning. Tema for dagens undervisning var "Kategoriseringer", som betegner en form for opdeling af og i samfundet der fortæller os hvordan vi skal handle, og hvordan vi forventer at andre skal handle.  Eksempelvis: mand/kvinde, ung/gammel og dansker/tysker mm.  Kategorisering er altså en nødvendighed, og kan ikke undgås, da det medvirker til at kunne forstå samfundet, men det kan dog føre til en række negative effekter, som man kan anskue som en trappe. Kategorisering omfatter det første af fire trin på den såkaldte trappen, som er illustreret nedenfor, og viser hvordan kategorisering kan føre til en negativ effekt jo længere op ad trappen man bevæger sig, helt til sidste trin, nemlig diskrimination.  Trappen Stereotypisering  Andet trin på trappen er sterotypisering, som omfatter den type af kategori...