Hey igen pædabloggen!
Denne gang har vi arbejdet med en fyr ved navn Gregory Bateson, der taler om årsagsforklaringer og to typer af samspil. Og det er noget, man kan nikke genkendende til, når man hører om det!

Et komplementært samspil er derimod, at hvis en persons adfærd, følelse eller mening bliver komplementeret, understøttet eller afhjulpet af noget andet. Man kan sige, at komplementaritet er noget, der udfylder hinanden, som er forskelligt, men gensidigt er tilpasset hinanden. Eksempelvis trøster man en trist person eller lytter til en talende person.
Denne gang har vi arbejdet med en fyr ved navn Gregory Bateson, der taler om årsagsforklaringer og to typer af samspil. Og det er noget, man kan nikke genkendende til, når man hører om det!
Gregory Bateson arbejder med systemisk kommunikation og samspil. Han fokuserer på den systemiske model, hvor tanken er, at mennesket er en organisme i et større miljø. Mennesket er altså en del af en helhed men omvendt er helheden også en del af mennesket. Fokusset indenfor denne model er relationer, læringsprocesser og tolkninger af situationer.
Han arbejdede blandt andet med punktuering, hvilket handler om at organisere forståelsen af samspil. Ved punktuering konstruerer man en beskrivelse eller laver en tolkning af en interaktion, så man kan anse det som en analysemetode ved et metaperspektiv, så man kan forstå, hvorfor andre tænker og reagerer, som de gør. Interaktioner beror på individets forforståelse og er derfor genstand for individuelle tolkninger af samme interaktion. Bateson havde desuden fokus på cirkulære årsagsforklaringer. Logikken i denne måde at forklare årsager er, at vi er hinandens årsager og kan skabe andre punktueringer af vores situationer. Man er ikke bare passiv i et parforhold, fordi man er passiv, men fordi ens partner er påståelig - og omvendt er man ikke bare påståelig, fordi ens partner er passiv. Det handler ikke om, hvorfor man anser hinanden sådan, men om hvordan fænomener og begivenheder er kædet sammen og konstruerer denne forståelse af hinanden.

I forbindelse med dette arbejder Bateson med to typer af samspil: symmetrisk og komplementært. Det symmetrisk samspil drejer sig om, at en persons adfærd, følelse eller mening er knyttet sammen med samme adfærd, følelse eller mening hos en anden person. Eksempelvis ved et kærestepar, hvor den ene part bliver ked af det, kan det også ske, at den anden part bliver ked af det. Eller hvis en part i selvsamme kærestepar bliver sur, så bliver den anden part også sur. Personerne opnår altså samme følelse på grund af hinanden og forstærker gensidigt disse følelser hos hinanden. 

Et komplementært samspil er derimod, at hvis en persons adfærd, følelse eller mening bliver komplementeret, understøttet eller afhjulpet af noget andet. Man kan sige, at komplementaritet er noget, der udfylder hinanden, som er forskelligt, men gensidigt er tilpasset hinanden. Eksempelvis trøster man en trist person eller lytter til en talende person.
Hej gruppe 8.
SvarSletSuper fint indlæg om Bateson, det er dejligt med personlige billeder, der gør jeres tekst forståeligt. Vi kunne dog godt ønske en mere læselig skrift på billederne.
Positive kram fra studiegruppe 16